Skjulte tagrender - beskyt dit hus mod fugtskader
Skjulte tagrender kan være en skjult kilde til fugtskader, især på huse fra 1960’erne og 1970’erne. Fordi de er indbyggede bag sternbrædder og udhængsbeklædning, opdages utætheder ofte først, når skaderne allerede er opstået. En skjult tagrende er en traditionel tagrende, der er indbygget i tagkonstruktionen og skjult bag et sternbræt og en udhængsbeklædning. Denne løsning giver et stilrent udtryk uden synlige tagrender, men stiller samtidig større krav til korrekt udførelse og løbende vedligeholdelse.
En skjult tagrende kan også være udført som en vandret fordybning, der er opbygget som et kar med bund og sider af brædder eller krydsfinér, efterfølgende beklædt med zink eller bly for at sikre tæthed.
Når denne zink- eller blybeklædning bliver utæt, kan vand trænge ind og hurtigt nedbryde det underliggende træværk, herunder spær og tagkonstruktion. Skaderne udvikler sig ofte hurtigt og kan blive omfattende.
I dag kan det være en udfordring at skaffe nye zink- eller blyrender, der passer til de ældre konstruktioner, da disse løsninger ikke længere er standardvarer hos blikkenslagere. Derfor anbefales det at få professionel rådgivning og regelmæssigt eftersyn, hvis du har skjulte tagrender – både for at undgå fugtskader og for at bevare bygningens æstetik.
Hvorfor skjulte tagrender kan være problematiske
- Utætheder og overløb opdages sent, hvilket kan føre til fugtskader i spær, sternbrædder og udhæng.
- Rensning er vanskelig på grund af begrænset plads mellem tagsten og sternbræt.
- Forkert fald eller fyldte render kan give fugt på ydervægge og risiko for skimmelsvamp.
Uanset hvad problemet skyldes, ledes regnvandet ikke væk fra tagrenden på forsvarlig vis og ned i tagnedløbet, men ender i stedet de omkringliggende trækonstruktioner, såsom sternbrædder, spær og udhængsbrædder, hvilket gør dem fugtige.
Disse konstruktionsdele vil med stor sandsynlighed efter et stykke tid få svamp og begynde at rådne, hvis de fortsat udsættes for fugt.
Forebyg fugtskader med korrekt vedligeholdelse
Regelmæssig vedligeholdelse af skjulte tagrender er afgørende for at undgå dyre reparationer:
- Rens render og nedløbsrør mindst hvert halve år for blade, grene og mos.
- Kontroller tæthed og undersøg træværk for fugt eller råd.
- Udbedr eventuelle problemer med det samme.
Forsikringen dækker normalt ikke
Hvis der løber vand ud over kanten på tagrenderne, og der opstår vandskade på huset, dækker din forsikring normalt ikke. Vær opmærksom på, om din forsikring dækker, hvis nedbør trænger ind ad åbninger og utætheder i huset. Forsikringen dækker oftest ikke skader, som skyldes
manglende rensning af tagrender. Rene og vedligeholdte tagrender holder
væsentligt længere, end de tagrender der får lov til at stå med blade og snavs
i. En vedligeholdt bolig, er bare mere værd end en bolig, som ikke er blevet
vedligehold
Ombygning til åbne tagrender – en sikker løsning
Har du oplevet problemer med skjulte tagrender, eller vil du forebygge fremtidige skader? Overvej at bygge dem om til åbne tagrender:
- Lettere vedligeholdelse og rengøring.
- Utætheder og skader opdages med det samme.
- Trækonstruktioner og spær beskyttes mod fugt og råd.
Lad os hjælpe dig
Vores eksperter kan inspicere dine skjulte tagrender, rense dem grundigt og rådgive om ombygning til åbne tagrender. På den måde sikrer du, at regnvandet ledes korrekt, og dit hus forbliver tørt og sundt i mange år.
Kontakt os i dag på 2992 4506 for en uforpligtende inspektion af dine tagrender og få professionel rådgivning om vedligeholdelse og ombygning.
